-
1 ur
clock, watch* * *I. (et -e) clock;( som man bærer på sig) watch;[ uret går præcist (, dårligt)] the watch (, clock) keeps good (, bad) time;[ mit ur går for stærkt] my watch is fast (el. gains);[ mit ur går ti minutter for stærkt (, sagte)] my watch is ten minutes fast(, slow);[ har du ur på?] have you got a watch on you?[ han havde ur på] he was wearing a watch;[ med uret]( om omdrejning) clockwise;[ mod uret] anti-clockwise,(am) counter-clockwise;[ hvad er klokken på dit ur?] what time do you make it?[ den er 5 på (el. efter) mit ur] it is five by my watch;(se også IV. stille).II. (en -er)(geol) scree. -
2 trygghetslarm
substantiv -
3 trygghetslarm
substantiv -
4 näsa
substantiv1. næse (anatomi m.m.)Vår lärare petar sig alltid i näsan, usch!
Vores lærer piller altid næse, bvadr!
Jag går helst inte ut idag, jag är täppt i näsan
Jeg går helst ikke ud idag, jeg er lidt forkølet, min næse er tilstoppet
Alexandra har verkligen näsa för att leta upp vackra, antika smycken
A. har meget god sans for at finde smukke, antikke smykker, har næse for det
S. er en type der altid bliver snydt eller taget ved næsen af nogen
Att gå dit näsan pekar betyder att inte tänka sig för eller att inte tänka på eventuella konsekvenser
At gå derhen hvor næsen peger betyder at ikke tænke sig om eller at ikke tænke på eventuelle konsekvenser
näsben; näsbrosk; näsgång; näsrygg
næseben; næsebrusk; næsegang; næseryg
Have ben i næsen, være skrap
Give nogen en over næsen, give en skarp irettesættelse
Stå där med lång näsa, få lång näsa
Få en lang næse, blive skuffet/snydt
Stå på näsan, ramla
Falde, hovedkulds
-
5 näsa
substantiv1. næse (anatomi m.m.)Vår lärare petar sig alltid i näsan, usch!
Vores lærer piller altid næse, bvadr!Jag går helst inte ut idag, jag är täppt i näsan
Jeg går helst ikke ud idag, jeg er lidt forkølet, min næse er tilstoppetAlexandra har verkligen näsa för att leta upp vackra, antika smycken
A. har meget god sans for at finde smukke, antikke smykker, har næse for detS. er en type der altid bliver snydt eller taget ved næsen af nogenAtt gå dit näsan pekar betyder att inte tänka sig för eller att inte tänka på eventuella konsekvenser
At gå derhen hvor næsen peger betyder at ikke tænke sig om eller at ikke tænke på eventuelle konsekvenserSammensatte udtryk:näsben; näsbrosk; näsgång; näsrygg
næseben; næsebrusk; næsegang; næserygSærlige udtryk:Have ben i næsen, være skrapGive nogen en over næsen, give en skarp irettesættelseStå där med lång näsa, få lång näsa
Få en lang næse, blive skuffet/snydtStå på näsan, ramla
Falde, hovedkulds -
6 språk
substantiv1. sprog (grammatik, sproglige kategorier, om sproget m.m.)I S. taler man ca. 200 forskellige sprog
Hur lär sig ett litet barn ett språk? Det vet man inte helt precist
Hvordan lærer et lille barn et sprog? Det ved man ikke helt præcist
2. sprog, menneskers kommunikationssystem, ord og sætninger som man bruger i tale og skriftStakkels G. har ikke sproget (ordet) i sin magt, er ikke god til at udtrykke sig
3. hvordan et individ/en gruppe taler et vist sprogMultietniskt ungdomsspråk talas bl.a. i förstäderna
Multietnisk ungdomsspråk taler man bl. a. i forstæderne
Svenska Akademiens valspråk är "Snille och smak"
Det svenske Akademis valgsprog er "Begavelse og smag"
fackspråk; fikonspråk; fingerspråk
fagsprog; ekspertsprog; fingersprog
Tala samma språk; Inte tala samma språk
Tale samme sprog, forstå hinanden; Ikke tale samme sprog, ikke forstå hinanden
Ut med språket!
Ud med sproget!, Sig hvad du mener!
-
7 språk
substantiv1. sprog (grammatik, sproglige kategorier, ordbøger, om sproget m.m.)En ofta citerad 'definition' är: Ett språk är en dialekt med en egen armé och flotta. Den refererar till ett lands nationsbygge
En ofte citeret 'definition' er: Et sprog er en dialekt med en egen armé og flåde. Den refererer til et lands 'nation building'Hur lär sig ett litet barn ett språk? Det vet man inte helt precist
Hvordan lærer et lille barn et sprog? Det ved man ikke helt præcistI S. taler man ca. 200 forskellige sprog2. sprog, menneskers kommunikationssystem, ord og sætninger som man bruger i tale og skriftStakkels G. har ikke sproget (ordet) i sin magt, er ikke god til at udtrykke sigDe europeiska språken enar bara medelklassen, säger en av Afrikas största författare, den kenyanske Ngugiwa Thiong'o
De europæeiske sprog forener kun middelklasen, siger en af A's største forfattere, den kenyanske N. T.3. hvordan et individ/en gruppe taler et vist sprogMultietniskt ungdomsspråk talas bl.a. i förstäderna
Multietnisk ungdomsspråk taler man bl. a. i forstæderne"Svenska Akademiens valspråk är "Snille och smak"
Det svenske Akademis valgsprog er "Begavelse og smag"Sammensatte udtryk:fackspråk; fikonspråk; fingerspråk
fagsprog; ekspertsprog; fingersprogSærlige udtryk:Tala samma språk; Inte tala samma språk
Tale samme sprog, forstå hinanden; Ikke tale samme sprog, ikke forstå hinandenUt med språket!
Ud med sproget!, Sig hvad du mener! -
8 instrumentell
adjektiv1. instrumentel, som drejer sig om instrumenter (musik)Instrumentell ADL-träning för handikappade innebär t.ex. träning i matlagning och städning
-
9 instrumentell
adjektiv1. instrumentel, som drejer sig om instrumenter (musik, sang m.m.)2. som man gør med hjælp af et instrument (musik, sang m.m.)Instrumentell ADL-träning för handikappade innebär t.ex. träning i matlagning och städning
-
10 suga
I uregelmæssigt verbum1. suge, sutteSuga på en klubba, suga på en napp, suga på ett sugrör
Sutte på en slikpind, en sut, et sugerør2. også om maskiner m.m. der sugerVem har dammsugat idag, det är inte ordentligt gjort!
Hvem har støvsuget i dag, det er ikke gjort ordentligt!Djur kan suga sig fast vid underlaget, en igel kan t.ex. suga sig fast med båda ändarna
Dyr kan suge sig fast ved underlaget, en igle kan fx suge sig fast med begge ender4. være trist/kedelig/mislykket/værdiløs m.m. (fra eng. suck, to be without interest/value)Dagens skola suger, vems är ansvaret?
Den skole vi har i dag er mislykket, hvis ansvar er det?5. få kontakt med og engagere nogen i et kort øjeblik, få fat iSærlige udtryk:Søen tærer, man bliver sulten når man sejler, svømmer, er på havetTarmene skriger, jeg er sultenII substantiv1. karplante, læbeløs (botanik)Sammensatte udtryk:blåsuga; kritsuga; revsuga
pyramide læbeløs; (kridt) læbeløs; krybende læbeløs -
11 försvar
substantiv2. forsvar, beskyttelse3. det at forsvare nogen/noget (jura, lov og ret m.m.)4. forsvar (disputats eller lign.)5. forsvar (sport, spil og leg)Sammensatte udtryk:civilförsvar; kustförsvar; självförsvar
civilforsvar; kystforsvar; selvforsvarSærlige udtryk:Lägga sig på försvar, övergå till defensiv
Lægge sig fast på forsvarsspil, spille defensivtSige noget til sit forsvar, som forsvarer det man har gjort -
12 tillträdesförbud
substantivDet föreslås att det införs en lag om tillträdesförbud vid t.ex. fotbollsmatcher, som bl.a. innebär att den som bryter tillträdesförbudet får böter, eller fängelse i högst sex månader
Man foreslår en lov om adgangsforbud til fx fodboldkampe, som bl.a. indebærer, at den der bryder adgangsforbuddet skal betale bøder, eller blive fængslet i højst seks måneder
-
13 äpple
substantiv1. æble (grønsager, frugt, bær, krydderier)I första Moseboken (kap. 3) lurar den listiga ormen Eva och Adam att äta av den förbjudna frukten. Denna har sedan avbildats föreställande ett äpple
I 1. Mosebog narrer den snu slange E. og A. at spise af den forbudte frugt. Den er senere blevet fremstillet som et æble (noget usikkert, måske var det en figen)
kvittenäpple; matäpple; riksäpple
kvæde; madæble; rigsæble
Bide i det sure æble, finde sig i det uundgåelige
-
14 äpple
substantiv1. æble (grønsager, frugt, bær, nødder, krydderier)I första Moseboken (kap. 3) lurar den listiga ormen Eva och Adam att äta av den förbjudna frukten. Denna har sedan avbildats föreställande ett äpple
I 1. Mosebog narrer den snu slange E. og A. at spise af den forbudte frugt. Den er senere blevet fremstillet som et æble (noget usikkert, måske var det en figen)Sammensatte udtryk:kvittenäpple; matäpple; riksäpple
kvæde; madæble; rigsæbleSærlige udtryk:Bide i det sure æble, finde sig i det uundgåelige
См. также в других словарях:
pakkenelliker — pak|ke|nel|li|ker sb. pl., ne (bagage el. indkøb som man bærer med sig) … Dansk ordbog
Lernen — 1. As (wenn) dü lernst, Chasergüt. (Jüd. deutsch. Warschau.) Wortspiel mit Chaser = Schwein, und dem Zeitworte chasern = wiederholen. 2. Bat me lärt hiät, dat friet iäm kain Brot af. (Iserlohn.) – Woeste, 72, 184. 3. Bei was man ist, das lernt… … Deutsches Sprichwörter-Lexikon
Wasser — 1. Alle kleinen Wasser laufen in die grossen. – Simrock, 11227; Körte, 6528; Braun, I, 4928. »Die kleinen Wasser allgemein laufen in die grossen hinein.« Die Russen: Das Wasser, was die Ladoga der Newa gibt, gibt die Newa dem Finnischen Meerbusen … Deutsches Sprichwörter-Lexikon
Mensch — 1. A verzagte Möntsch isch im Himmel nid sichar. (Bern.) – Zyro, 108. 2. Ach, Mensch, betracht , wie Gott verlacht all deinen Pracht, der in einer Nacht wird zu nichts gemacht. – Gerlach, 9. 3. Ain verkerter mensch richtet hader an vnd ain… … Deutsches Sprichwörter-Lexikon
Leben (Subst.) — 1. All Levve well widderlääv sin. (Köln.) – Firmenich, I, 475, 186. Ein unordentliches und übermüthiges Leben rächt sich. Weyden (II, 6) hat das Sprichwort in folgender Fassung, aber ohne Angabe seines Sinnes: All et Leven wel widerläv sin, oder… … Deutsches Sprichwörter-Lexikon
Schiff — 1. Alle Schiffe sind gut, so lange sie auf der Werft liegen. Die Russen: So lange das Schiff auf der Werft ist, lobt es der Narr, wenn es vom Stapel lief, lobt es der Weise. (Altmann VI, 440.) 2. An Schiffen und Frauen ist immer was zu flicken. 3 … Deutsches Sprichwörter-Lexikon
Handel — 1. Am Handel erkennt man die Waare. – Simrock, 4323. 2. Am Handel kent (lernt) man den wandel. – Franck, II, 154a; Gruter, III, 5; Lehmann, II, 34, 42; Petri, II, 13; Eiselein, 279; Simrock, 4319; Körte, 2584; Braun, I, 1115. 3. Beim Handel wird… … Deutsches Sprichwörter-Lexikon
statarisk — sta|ta|risk adj., itk. d.s., e (som man fordyber sig i og lærer grundigt); statarisk læsning … Dansk ordbog
Ludvig Holberg — Holbergs baggrund Den dansk/norske forfatter Ludvig Holberg blev født i Bergen, Norge i 1684 næsten et helt århundrede efter Descartes. Holberg var den yngste af seks brødre og hans far døde før Ludvig var et år gammel. Rent familiært kan det… … Danske encyklopædi
§ 12. Store og små bogstaver i proprier — (1) HOVEDREGEL Proprier skrives med stort begyndelsesbogstav. Denne regel gælder uanset om de pågældende proprier mere eller mindre tydeligt består af ord der også kan bruges som appellativer. I nogle tilfælde er det særlig vanskeligt at afgøre… … Dansk ordbog
Kind — 1. Ach, dass ich meine armen Kinder so geschlagen, klagte der Bauer, und sie waren des Pfaffen. – Eiselein, 375. 2. Alle Kinder werden mit Weinen geboren. Lat.: Clamabunt E et A quotquot nascuntur ab Eva. (Binder I, 193; II, 497; Seybold, 77.) 3 … Deutsches Sprichwörter-Lexikon
